Fuck ja! De gjorde det igen i Allingåbro!

Endnu engang gjorde de det! Lige præcis det, de er aller bedst til. At stable en dag sammen spækket med alt hvad hjertet kan begære af motoriserede 2- & 4-hjulet underholdning.

Allingåbro Motorfestival var bare som det skal være og som det altid er. Man ved hvad man får, og det er ikke så lidt. Der er virkelig underholdning for alle penge, hele dagen lang, aften og natten med.

BikerOnline har været med i mange år efterhånden. Og vi kunne på mange måder bare lave en kopi af artiklerne fra de andre år. Selvfølgelig er det altid forskelligt fra år til år på flere måder. Når der er så mange mennesker og så meget underholdning. Det er på ingen måde negativt menet, når vi siger, at vi i bund og grund kunne lave en kopi af de forrige artikler! Det er nemlig SÅ super fedt at folk ved og kan regne med top underholdning år efter år. Derfor kommer folk jo også igen og igen år efter år.

Nu kan vi jo desværre ikke være alle steder på en gang. Da vi render rundt og prøver på at få det hele med, ligesom så mange andre gør. Jo jo bevares, der er da bestemt mange som kommer efter “bare” en ting. Feks. traktortrækket, der er godt nok mange dernede, og mange af dem bevæger sig ikke en flække udenfor, ja man kan sagtens kalde det deres område. I det øjeblik man træder ind på pladsen der, er man nærmest i en helt anden verden. En blanding af bonderøve, folk der vil feste og nyde en masse fadbamser, massere af folk i træsko, og selvfølgelig en vanvittig masse som tager deres sport meget seriøs. De knokler rundt med deres kæmpe maskiner, for at de kommer til at yde det yderste de kan og mere til. Det er sindsygt hvad der er af kræfter, både menneskeligt og i hestekræfter.

Det er en af de ting der er så mega fedt ved Allingåbro Motorfestival. Der er vildt mange vanvittige engageret folk, inden for mange forskellige områder. En anden ting som er kendetegnet for disse sportsgrene, og der er lige meget om det er dragrace, traktortræk, 4-hjuls træk, drifting osv. Så er det hverisær en meget dyr sportsgren de har. Mange har klart nok brug for sponsere, for at det kan lade sig gøre for dem. Udover at det koster rigtig mange penge for dem, så koster det dælme dulme også en masse tid. Deres bagland skal også være i orden, de har i den grad brug for støtten fra deres familier og venner.

De knokler alle året rundt, for sporten. For at give os en underholdning som i den grad sparker røv! Hold nu kæft altså, det er sgu da så vildt fedt for alle os, der år efter år kommer for at lade os underholde. Et kæmpe TAK til alle Jer og Jeres sport!!!

Nu er der jo selvfølgelig nogen der ikke har været til Allingåbro Motorfestival. Til Jer: Se nu for fanden at lette røven fra sofaen, lad dog den have gro til bare denne ene dag, drop moster karens fødselsdag og ta’ nu turen til Allingåbro.

Vi kan i den grad love at I IKKE bliver skuffet. Der er alt i underholdning, udstillinger, total overdrevet hyggelig stemning og fantastisk humør, lige meget hvor man bevæger sig hen og er. Det er en dag ingen, og vi mener virkelig ingen må gå glip af! Og JA, det er også for børn, én ting er bare monster vigtigt med hensyn til børn. De SKAL have ørepropper OG høreværn på.

Nu vil vi ellers bevæge os ud i sommerlandet, og opleve en masse lækker motorsport, fester, træf, hygge og musik i stride strømme. Også vil vi glæde os meget til kalenderen siger 19. maj 2018.

Tak til Allingåbro motorfestival!!! I er satme gode eller rettere de bedste til det I gør! Basta!

VI SES DERUDE!

Pas på Jer selv og hinanden.

De bedste hilsner fra

BikerOnline.dk

PS. HUSK MC HILSER PÅ MC

 

 

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*