Theory – debutalbum – ”The Art of Evil” release den 20. Februar 2017

Theory – debutalbum – ”The Art of Evil” release den 20. Februar 2017

Theory:

Odin L. Madsen – Lead guitar
Esben D. Nørgaard – Guitar
Martin Kilic – Drums
Kim Mikkelsen – Bass
Nicklas Sonne – Vocals

 

Theory er et nyt dansk band der netop er kravlet op af den jyske muld. De udgiver deres debutalbum, der har fået titlen ”The Art of Evil” den 20. februar.

Theory er et metalband der trodser den typiske danske metalscene med deres velfungerende progressive metal, som er en blanding af melodisk, eventyrlig, og til tider mørk og dyster metal. Det går hurtigt og pludselig er det tonstungt og langsomt. Vokalen er flot og velfungerende til denne type musik. Det er Helloween fra de gamle Michael Kiske dage, blot på seriøse steroider.

Er man til bands som f.eks. Kamelot, Dragonforce eller Gamma Ray, er Theory et bekendtskab man ikke skal være foruden. De spiller med en solid intensitet, professionalisme og autoritet der gør at vi på BikerOnline.dk spår at det kun er et spørgsmål om tid før de er på plakaten til Copenhell.

Deres debutalbum består af 12 velfungerende numre. Der bliver lagt ud med en dyster, ja nærmest postapokalyptisk intro der virkelig sætter standarden for hvad man vil forvente af dette album. Og man bliver ikke skuffet. I bedste Dragonforce tempo buldre titelnumret ”The Art of Evil” tungt og nærmest skræmmende ud i hovedet på os. De efterfølgende numre følger fint op på den seriøse, energiske og ambitiøse start. Hvert nummer har sit eget liv, sit eget univers, og de er fulde af tekniske finurligheder og genialiteter der gør hele albummet vær at lytte igennem mange gange. En flot gæsteoptræden på albummet er det da også blevet til. Derek Sherinian (EX-Dream Theater), udføre en solo i nummeret ”Strangers Descent”.

Produktionen af albummet er yderst vellykket med en fantastisk lyd og dybde. ”The Art of Evil” er hele vejen gennem et eventyrligt og melodisk album. Men det har også sine mørke og dystre sider der bjergtager én i en grad, så man har en følelse af at man for en stund er draget ind i et nyt univers, og man bliver for evigt forført af den helt unikke mørke metalliske guitarlyd, som nok allerede er deres unikke kendetegn. Theory lyder som ingen andre. Theory lyder som Theory.

Ja, vi skamroser dem allerede her fra redaktionen. Men de har fortjent det. Og vi ser meget frem til at opleve dem live, og give jer en fyldestgørende anmeldelse af dette også.

Den 20. februar er Theory-dag.

Track list:

01. Awakening

02. The Art Of Evil

03. Sea of Damnation

04. Demons Domain

05. Strangers Descent (feat. Derek Sherinian)

06. Frozen

07. Liquid Order

08. The Escape

09. In Silence We Ride

10. Catch 22

11. Our Journey

12. Skies are Falling

 

Music by Johnny

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*