Forever2wheels en skøn forårs dag med sol, slud & regn :-)

Åhh det var godt! Vi er netop hjemvendt efter at have været til forever2wheels messe i Fredericia. En super hyggelig messe, som oser af alt det der nu venter os alle, lige rundt om hjørnet. Foråret er kommet, trods lidt sludbyger 😉

Udenfor messecentret så der flere motorcykler, en del har nemlig trodset vejret og trukket deres motorcykler ud af garagen, for at køre på 2 hjul til messen. Det er dælme super fedt, at mærke og se at det hele nærmest starter NU.

Indenfor er der vildt mange mennesker. Folk har trukket i deres Mc-træf kostume. Det sorte tøj, vesten, boots og tattoos og rygmærker af alle
afskygninger bliver luftet. Der bliver kigget og snakket til den store guldmedalje. Mange får lavet en god handel. Nyt tøj og nye smykker bliver købt, der syes mærker på tøj, reservedele skaffes, så mange skal nu hjem til deres garage, for at skrue det sidste sammen. Også kan man se at folk ellers hygger sig og suger til sig af idéer og indtryk.

Man bliver underholdt af live musik og trial opvisning (det er lige imponerende hver gang man ser, hvor dygtige nogle folk er, til at håndterer en MC på så få kvadratmeter, med en præcision mange kun kan drømme sig til), også er der selvfølgelig et par letpåklædte piger der tiltrækker opmærksomhed, så alt i alt, er alt som det skal være og bør være 😉

På bedste træf manér bliver der spist Arizona burgere og franske hotdog og det hele skylles ned med en dejlig kold øl. Jamen altså er det ikke bare fantastisk. Sådan et par timer til forever2wheels, også har man fluks en stemning af træf. Lugten af læder, smøre olie, udstødnings gasser og benzin også er der lyden! Lyden af sommer og fadøl. Præcis, du gættede helt rigtig, lyden er af en motor der brøler. OG det var lige netop hvad vi fik, motor brøl og kutter brommen, når der i ny og næ lige blev startet en motor op.

Yeahh vi er glade, meget glade og glæder os vanvittig meget over, at der er så stor en opbakning til arrangementet som Carsten år efter år levere ti os. Et kæmpe Stort TAK til Carsten!  http://www.forever2wheels.dk/

De aller bedste hilser fra

BikerOnline

PS. HUSK MC HILSER PÅ MC 😉

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*