Raceday 2017 er slut – Det er musikken også….

Raceday 2017 er slut for i år….. Det er den fede musik også….. Nu er der bare minderne tilbage fra en fantastisk weekend. Hvad skete der så denne weekend?? Der skete jo bare alt det fede…. Topprofessionelt dragrace i verdensklasse…. Super fed non stop rock n roll…. Fest og generelt fed stemning hos alle de mange tusinde mennesker der var mødt op til denne hæsblæsende weekend.

I denne artikel vil vi tage afsæt i den fede musik. I år var der disket op til en ekstraordinær fed oplevelse når vi snakker om musikken. Der var gjort lidt ekstra ud af programmet på den store scene i partytent, og i Music Award’en var programmet alsidigt som aldrig før… Jo jo… der var lagt i ovnen til en super fed musikalsk weekend. Jeg vil ikke gå i detaljer med alle bands der har spillet henover weekenden. Så vil min artikel fylde som en større roman. Jeg vil plukke nogle enkelte elementer ud, som i mine øjne (og ører) skilte sig ud, og gav en ekstra fed oplevelse. Noget der ramte mig på følelserne…. For ja, musik skal ramme dig der hvor det kilder, føles rart, gør ondt, giver stof til eftertanke, der hvor du vil huske det, der hvor du tænker “det vil jeg sgu gerne høre og opleve igen”.

Fredag aften på den store scene var en rock aften som aldrig før til Raceday. Der var Guns n’ Roses og Volbeat for fuld power. Og det var et hit. Aldrig før er der blevet hørt større fællessang i teltet, til alle de store klassikere og stadionballader fra disse bands.

Det var Guns n’ Roses-Jam fra København der lagde ud med en sand hitparade fra originalernes store bagkatalog. Og jeg kan ligeså godt sige det med det samme: Har du blot et lillebitte gran af GnR fan gemt i maven, så skal du opleve disse guttere trykke den af. De agere, ligner og laver et show, som var man rejst tilbage til starten af 90’erne hvor GnR havde deres storhedstid. Et super fedt og medrivende show de præsterede til dette års Raceday. Og publikum var hurtige til at tage teten op med bandet, og skrålede med på sange som “Knocking on Heavens Door” og “Sweet Child O’ Mine”.

Setliste:
1. Night Train
2. It’s So Easy
3. Mr. Browstone
4. Live and Let Die
5. Knocking on Heavens Door
6. Civil War
7. Patience
8. Don’t Cry
9. November Rain
10. You Could Be Mine
11. Sweet Child O’ Mine
12. Welcome To The Jungle
13. Paradise City

Efter denne sande hitparade af rock n roll klassikere, var det tid til en god gang Volbeat. Det er endnu et band fra hovedstaden, nemlig Guitar Rebels. Jeg tør godt sige at de p.t. er det bedste Volbeat tribute band der findes. Både lyd, show og ikke mindst vokal er så tæt på originalen, at det jo nærmest er tyveri. Efter en lille lydbøf i starten med nogle mikrofoner der virkede som om der ikke lige var trykket på “on” knappen, bulrede de ellers ud over scenen med de dejlige tonstunge riffs, samt “syng-med” omkvæd som Volbeat er kendt for. Guitar Rebels var dæleneme i deres es denne aften. Der var power, gejst og spilleglæde af en anden verden. Og det hele blev akkompagneret med røgmanskiner og pyro i lange baner. Et show der virkeligt var Volbeat værdi. Posen med numre til aftenens setliste var rystet godt, så der var både numre som “Caroline Leaving” og “Pool Of Booze” til de inkarnerede Volbeat’ere, og der var numre som “Fallen” og “For Evigt” til de lidt mere radiovante Volbeat’ere. Og specielt det sidstnævnte nummer fik teltdugen til at lette, da der for alvor blev dømt fællessang. Og for at fuldende oplevelsen havde de gudhjælpemig en Johan-klon med på “Garden’s Tale” og “For Evigt”. Michael er det civile navn… Og faktisk synger han i et Magtens Korridorer band, der hedder…… Tadaaah…. Magtens Cover…. Tjek dem ud!!!

Setliste:
1. Another Day
2. Slaytan/Dead But Risng
3. Warriors Call
4. Fallen
5. Let It Burn
6. Sad Man’s Tongue
7. Garden’s Tale
8. Gates Of Babylon
9. Caroline Leaving
10. Soulweeper
11. The Devils Bleeding Crown
12. Pool Of Booze Booze Booza
13. Hallelujah Goat
14. Mary Ann’s Place
15. Goodbye Forever
16. Lola Montez
17. For Evigt

Skal vi kigge på hvad der foregik til årets Music Award, kan vi bl.a. fremhæve AKOMA. De er et band fra Silkeborg der spiller den storladene sympfoniske heavy metal. Det er vist aldrig set til Raceday før. Til trods for at lyden, mildest talt ikke var god, fik de deres musikalske budskab igennem, med lækre riffs, voldsomme rytmer, flot symponisk baggrund (som man desværre næsten ikke kunne høre), og ikke mindst en utrolig smuk kvindelig sangstemme. Og det var da også nok til at de endte på en flot 4. plads i konkurrencen. Vi vil anbefalde på det kraftigste at I finder dem på bl.a. Spotify og lytter til dem. De er sgu fede!!!

Et andet band, som faktisk kom med på et afbud, var The Dirt Sessions. De er egentlig “bare” et coverband, der spiller en masse kendte hits indenfor rock genren. Men de gør det på deres helt egen måde, med så meget glæde og glimt i øjet, at man ikke kan andet end at lade sig rive med. De startede lidt svagt ud, men voksede meget hurtigt med opgaven, og vi blev bare mere og mere underholdt. Og da setlisten pludselig bød på klassikere fra bl.a. Rage Against the Machine, så var jeg sgu solgt!!! Og deres vanvittig fede blues/rockede version af Elvis’s “I’m So Lonely” gik bare rent ind. Og så må vi rose forsanger Torsten Bendiktsen for en fed vokal der passede perfekt til hele det blandede repertoire de havde med på setlisten. De endte da også ud med en 3. plads i konkurrencen.

Jeg vil så slutte denne artikel af med det band der vandt dette års Music Award. De hedder Ford T, og spiller en god gang solid Hardrock. Det er egne numre, som de fremførte med en usvigelig sikkerhed og spilleglæde. Når det er egne numre vil jeg gerne have at der er noget der rammer mig. Jeg har ikke hørt dem før, og derfor er det i en konkurrence som denne, vigtigt at man har nogle numre der rammer folk. Det skal være numre der har deres egen sjæl, identitet, liv, og det skal være numre med sektioner hvor lytteren tænker “fuck det er sgu godt det der… Det vil jeg høre igen”. Alt for mange numre har det med at ryge ud i glemslen. Du høre det, og væk var det…. Et enkelte par numre af denne type havde Ford T også, men langt de fleste havde det der liv, det der gjorde at lytteren blev ramt hvor man skal rammes. Og så må vi også bare sige deres tekniske færdigheder rent musikalsk også er helt fantasisk. De var 100% værdige vindere af Music Award 2017 til dette års Raceday.

Jeg håber blot at I også nåede at lytte til noget af alt den fede musik der var i år. Og så håber jeg at Mosten Raceday’s musik bookere tager teten op fra i år, og laver et mindst ligeså fedt program til næste år…. Vi ses til næste år… Ellers ses vi i hvertfald derude ved de gode musikscener i løbet af det næste år.

See ya rock n rollas !!!

Music by Johnny

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*